Mujo*

Jeg giver mig hen.
JEG giver mig helt hen
til mine åndepust hvert sekund.

Jeg giver mig helt hen
til sekundernes forfald
til øjeblikkenes totale nydelsesrus.

EVNEN TIL
AT LEVE ER
AT ELSKE –

At leve er
at håbe.

At leve er
at skrive digte.

At leve er
glæden ved
blå, rød og gul.

At leve er
at være i Nyhavn Sankt Hans aften,
sende Det Onde langt væk
og at se den fortryllende midsommerhimmel
lyse af flammerødt håb imens.

At leve er
at have mine kære til midsommermiddag.

At leve er
at opleve
en tyfon,
en orkan,
et jordskælv,
en tsunami,
radioaktive udslip…

At leve er
at tage magisk jazz med hjem
fra jazzfestivalen i København.

At leve er
at høre svirrende svaler,
summende bier,
Even Closer**.

Jeg lever, ja.
JEG har levet, ja.
Tak for det.
Sig, at livet er en gåde.
Sig ikke, at  livet er evigt.

Sig det lige ud.
Sig ikke, hvad er det nu det hedder.

Jeg tænker, mærker, ældes.
Jeg føler, lugter, hører, smager.
Jeg SER. Jeg genser min fars*** maleri.
I begyndelsen var billedet – og jeg indser.

Sig,
de
vil
forstå
ALTET.
Sig
ikke,
at
de
har
løst
GÅDEN.

Sig, at poesiens træ er l’air bleu.
Sig ikke, at poesiens træ er bladgrønt.

Sig, magenta-safran-karmin.
Sig ikke, farvemani.

Sig, verdenspoesi.
Sig ikke, klangløshedens,
farveløshedens,
billedløshedens
sprog.

Sig, at Stilhed klinger.
Sig ikke, at Stilhed tier.

Sig, at tavsheden mellem os er ærlig.
Sig ikke, at de lyver.

De ved, de ikke har rent mel i posen.
Alligevel meler de deres egne kager…
”Mennesket er grimt”,
skriver han.
Sig, at mennesket er smukt, for pokker.
Sig ikke, at han har ret, ham Skinnebach.

Sig, de er raske
Sig ikke, de er syge.

Sig, tankeløshed.
Sig ikke, ondskab.

Sig, de tolererer andre.
Sig ikke, de ser ned på andre.

Sig, pacifisme.
Sig ikke, krig.

Sig, at alt er i den skønneste orden.
Sig ikke, at alt er i den grimmeste uorden.

SIG, lige i dette øjeblik.
SIG IKKE, om lidt.

*Japansk buddhisme, impermanens, mutabilitet, foranderlighed
** Palle Mikkelborg og Thomas Claussen, 2011
*** Asger Jorn. Im Anfang war das Bild, 1965