Natemergens, nr. 5

Et blegt drømmeansigt
skifter ballonform
i en blåagtig sfære
mens natsværmerøjenbryn
dirrer lidt

Universet ånder tungt
Pulsen er svag
Og Univershjertet
Hamrer lidt

Bladguldet breder sig
i periferien
mens Universets
Årstid og Tid
forandrer sig lidt

Sindets natside
Mørkets læber
Skælver lidt

Den Indre Verden
støder sammen med
Den Ydre Verden
glider glinsende
ind over hinanden og
vibrerer lidt

Øjenhulerne på en No-maske
danser fremad i slow-motion og
bevæger sig lidt

Et mandelformet blik
på et Natvæsen med mørk sjæl
i en boblende natlighvid sansesfære
baner sig vej gennem Mælkevejen
og vakler
sådan som en laset, tyndslidt og
lappet Kærlighed dukker op som
et andet Væsen
et andet sted og
tøver lidt