SUSANNE JORN har en MA i sinologi, en MA i amerikansk litteratur og en Comprehensives til ph.d. i litteraturvidenskab.

Susanne debuterede i 1970 med digtsamlingen Splinterne og i “Hvedekorn”, samtidig med at hun var i Japan på et Monbusho Legat (1969-71). I 1971 bosatte hun sig i USA og har siden været tilbage i Japan mange gange.

Hun har brugt sin mor Kirsten Lyngborgs efternavn som skønlitterær forfatter og litterær oversætter indtil 1988 – og har siden udgivelsen af eventyrsamlingen Det dansende æsel brugt sin far Asger Jorns.

Forfatterskabet er præget af indflydelsen fra den kinesiske –og japanske digtertradition og de mangeårige ophold i USA og Japan. Indflydelsen fra billedkunsten er markant, især i brugen af farver.

 

 

Mange af værkerne er illustrerede af billedkunstnere som Pierre Alechinsky, Carl-Henning Pedersen, Asger Jorn, Yasse Tabuchi, Yoshio Nakajima, Gao Xingjian og Jytte Rex. Omvendt har Susanne skrevet digte og eventyr til billedkunstneres værker. Det seneste eksempel fra 2014 er Fuglen i skoven , hvor hun skriver 53 digte og eventyr til værker af 26 billedkunstnere i Museum Jorns samlinger.

I Passionscyklus har hun skrevet kædedigte (renshi) sammen med den japanske digter Hajime Kijima.

Susanne har oversat flere digtsamlinger fra kinesisk og japansk. De mest kendte er af Shuntaro Tanikawa, Kazuko Shiraishi, Han Shan og Yang Lian.

I 2018 fik Susanne tildelt Drachmannlegatet.

Hendes værker er oversat til otte sprog, og den 5. juli 2022 med den seneste udgivelse af digtsamlingen Andalusiske øjebliksbilleder i november / Andalusian Snapshots in November i David McDuffs oversættelse på Spuyten Duyvil i NYC, USA.

Hun har boet fast i København siden 2000 og samarbejdet med skandinaviske komponister og musikere. Siden 2009 har Susanne læst sine digte – og eventyr, mens Helen Davies spiller keltisk harpe og monochord.